Farfar, Morfar, Svigerfar, Far, Elskede mand og Bedste ven, Johannes Madsen, forlod os pludseligt i lørdags. Vil savner ham alle meget. Johannes døde pludseligt, men i stilhed efter en voldsom hjerneblødning. Men Johannes er ikke død, han lever videre i vores minder. Glade minder der med tiden vil dulme vores sorg over tabet af en usædvanlig god person. En person som klart gjorde vores verden bedre.

Johannes voksede op på Herning egnen, som den 4. af en børneflok på 6. Som barn oplevede han Anden Verdens krig på tæt hold. Tyskerne benyttede en skydebane tæt på Johannes’s fødested. Minderne fra denne periode blev ofte talt om, når vi besøgte hans forældres gård.

Som ung mand valgte Johannes at studere på landbrugsskole. Det var her han mødte Tove, vores mor, svigermor, farmor og mormor. Men inden Johannes kunne færdiggøre sin uddannelse blev han nødt til om at tage hjem til sine forældre, for at hjælpe til på gården.

Johannes og Tove blev gift i 1955, og familien blev stiftet samme år. Johannes og Tove blev bestyrer på en gård i Thy, og flyttede  i 1963 til Viborg egnen, hvor de blev bestyrer af Tyrestationen i Rogenstrup.

Det var en livslang drøm for både Johannes og Tove at få en videregående uddannelse. De begyndte på en lang maraton af uddannelser samtidig med at de på eksemplarisk vis bestyrede Tyrestationen, der rummede nogle af landets fineste avls-tyre.

Johannes og Tove dannede et udsædvanligt godt makker par, og startede med 8 klasse på aftenskole, de fortsatte og fortsatte med at gå i skole, og snart var de klar til Højere Forberedelse klasse - på selvstudium. Som de første i Danmark bestod de det udvidede pensum for eksamener. Derefter var det videre til Lærerseminariet i Skive. I 1974 stod de klar som nybagte Folkeskole lærer. Som børn kan vi fortælle at Johannes og Tove havde et særdeles hårdt program, med at passe familie, Tyrestationen og uddannelse. Der blev ikke meget fritid til dem selv.

Vi kan vidne om enestående selvopofrelse fra dem begge. Noget som var specielt karakteristisk for Johannes. Han satte altid vore ønsker og behov over sine egne. Han var altid en eksemplarisk person med stærke værdier. Som ægtemand, far, svigerfar, morfar og farfar var han en en-af-en-slags partner, forælder og bedstefar. Han var, og er noget at leve op til. Vi håber at Johannes forlod os med en fornemmelse af hvor meget vi værdsatte ham.

Johannes var først og fremmest en særdeles dygtig landmand. Hans interesser og evner for pasning af dyr og landbrug var langt ud over det almindelige, hvilket mange trofæer fra dyrskuer og landsskuer vidner om. I 1974 stod det dog klart at kvægavls metoderne var under ændring. De første tegn af ”laboratorium avl” som fremtidig metode, var ved vise sig i landbruget.

Johannes og Tove stod overfor et vanskeligt valg. De ville begge gerne bruge den uddannelse som de havde arbejdet så hårdt for, og samtidig ikke opgive et erhverv som de havde været med succesfulde med.

I 1975 var valget uigenkaldeligt taget. Johannes og Tove startede som lærer på Vestre skole i Viborg. Familien flyttede til et drømmehus i Rindsholm, hvor Johannes snart fik sat sin ekstra energi i brug med at færdiggøre grunden omkring det nybyggede hus.

Johannes var en vellidt, respekteret og dygtig lærer på Vestre skole. Han forstod at sætte sig i respekt hos eleverne. Respekt på en måde hvor eleverne kom til at holde af ham og han af dem. Gennem årene fik Johannes opbygget en større famle bestående elever og tidligere elever.

Blandt kollegaer var Johannes også elsket og respekteret, han opbyggede relationer som senere blev til nære venskaber der fulgte ham resten af livet. Kollegaerne fra Vestre skole var altid med til at fejre højtider i vores familie. Johannes satte meget pris på disse venskaber.

Der var altid noget specielt ved Johannes’s fødselsdage. Nære venner fra tiden i Rogenstrup var gode til altid at huske og komme for at fejre. Johannes var altid omgivet af disse nære venner til sine fødselsdage. De var garanter for fødselsdage med fest.

Venskaberne fra Rogenstrup tiden var skabt i en tid hvor naboskab og nabohjælp var en naturlig del af livet på landet, men Johannes og Tove var specielt velsignet med de venskaber som blev skabt i den periode. Lige fra de tidlige dage på Tyrestationen har der altid været et solidt venskab og en hjælpende hånd. Noget som Johannes’s værdsatte meget, og noget som manifesterede sig ved familieagtigt nærhed.

Da Johannes trådte ind i pensionsalderen, fik han gavn af at naboer og venner også havde nået samme punkt. Johannes blev en integreret del af post-arbejds-alders miljøet i Rindsholm samt hos de tidligere skole kollegaer. Johannes nød at tage del i kaffe klubber, nabo komsammen og rejse aktiviteter.

Johannes nåede at opleve en stor del vores verden sammen med Tove og familien. Johannes havde helt fra ung alder udtrykt ønsker om at rejse. Johannes’s moster, og næsten også sig egen mor valgte at immigrere til Amerika – før end Johannes blev født. Det var Johannes’s kommende far, Knud Madsen, der fik farmor Elvira til at blive i Danmark. Om det var denne historie der fik Johannes til, fra tidlig alder at drømme om at rejse, eller hans generelle lyst til at lære nyt vides ikke.

Familielivet har altid stået tættest ved Johannes’s og Tove’s hjerte. Johannes og bror David var så gode brødre at de endte op med at gifte sig med to gode søstre : David Madsen giftede sig med Toves søster Ulla.  Gennem vores opvækst har vi også nydt glæde af hyppige familiebesøg fra Johannes søster Karen og svoger Henry Christensen. Vi har mange glade minder fra tiden hvor vi havde dem alle her hos os.

Toves mor, Katharine Svendsen, var en meget aktiv dame, der i særdeleshed forstod at opbygge familie sammenhold og familie traditioner. Johannes var en vigtig del af dette stærke sammenhold. Han nød den store og tætte familie, samt de gode traditioner. Tove’s familie var meget vigtig del af Johannes' liv.

Som far, svigerfar, morfar og farfar var Johannes enestående. Han har altid været dybt involveret i vores liv, og været en god rettesnor. Helt fra tidlige minder om Johannes der fulgte os til skole i Løgstrup, på cykel, livet på tyrestationen hvor vi  var “med” til det daglige arbejde. Vi var aldrig været i dagpleje eller skolepasnings programmer. Til gengæld var Far den første til at hjælpe os i gang som FDF’er, spejder, med musik undervisning eller anden frivillig fritids aktivitet. På trods af hans hårde program med at passe landbrug, forberede til uddannelse osv., var der altid tid til at køre os til og fra aktiviteter i Viborg. Der var altid tid til at deltage aktivt i forældre arrangementer. Johannes var enestående energisk og selvopofrende som forælder og far. Der var altid tid til os.

Senere da Johannes blev bedstefar var han igen særdeles aktiv som “forælder”. Børnebørnene har alle nydt glæde af en meget tålmodig og engageret hjælp, fra det at lære at gå, til at leje rundt omkring i huset i Rindsholm eller på en sommervarm badestrand. Johannes var ofte en energisk advokat for den svage part, nemlig børnebørnene - de har altid fået lov til lidt ekstra når Johannes var i nærheden.

Vi håber Johannes forlod os med en fornemmelse af den dybe respekt og kærlighed han opbyggede hos sine nærmeste - hos os. Johannes blev 76 år. Han førte et eksemplarisk liv af en sjælden godhed og personlig styrke. Han gav altid mere en han tog. Johannes var ikke en flittig kirkegænger eller specielt Kristen, men han afspejlede altid de dybeste kristne værdier om godhed og kærlighed til sine medmennesker. Vi håber Johannes nu er genforenet med sin himmelske familie, hvor vi måske en dag får lejlighed til at mødes igen..